En knælende engel rækker en stor muslingeskal frem med begge arme. Skulpturen er kirkens døbefont. Dåbsvandet hældes direkte i muslingeskallen.
 

Historie

Kirken havde oprindeligt en døbefont af træ, og det havde ikke været på tale at bestille en ny, men siden 1823 arbejdede Thorvaldsen selv med at skabe en døbefont i en helt ny form. I 1828 kom det bygningskommissionen for øre, at Thorvaldsen arbejdede med en døbefont, hvor en knælende engel bærer dåbsfadet frem, og man spurgte, om det var muligt at få den til kirken. I 1833 ankom døbefonten til København sammen med mange andre skulpturer fra Italien.

Fonten blev brugt første gang 19.maj 1839, hvor billedhugger H.E. Freunds datter blev døbt, med Thorvaldsen som fadder.

Thorvaldsen har skabt flere døbefonte af form som en kube med relieffer på alle fire sider, men af den knælende engel skabte han kun denne ene. Til gengæld er der mange andre, der kopierede den, og nogle kunstnere lod englen have portrætlighed med f.eks. kendte mennesker i sognet.
 

Fakta

I billedkunsten er der en lang tradition for, at engle assisterer ved dåben. Fra 1700-tallet kender man mange eksempler på svævende engle, der bærer en muslingeskal, dåbsfad eller et låg til døbefonten, og Petri kirke, som ligger lige overfor Vor Frue kirke, havde førhen en stående engel med dåbsfad. I Rom har Thorvaldsen sikkert også kendt de store engle, der i flere kirker står ved indgangen med vievand.

Muslingeskallen er naturligt relateret til vand og traditionelt til dåb og genfødsel. Som muslingen kan indeholde den skønneste perle, sådan frembærer englen den smukkeste gave, nemlig dåben. I en middelalderlig tradition sammenlignes Maria med en musling og Jesus med den skønneste perle.

Skitse af en stående engel med fad, november-december 1823. Færdig skitse med knælende engel - tidligst december 1823. Antagelig færdig 1827-28. Thorvaldsen har selv modelleret figuren.