Kirsten Voss
Mezzosopran Kirsten Voss debuterede fra solistklassen på Det Jyske Musikkonservatorium i 2022. Hun har en særdeles aktiv solistkarriere og har sunget med flere nationale orkestre, såsom Aalborg Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester, Danmarks Underholdningsorkester og Randers Kammerorkester, såvel som sunget roller ved Det Kgl. Teater, Opera Hedeland og Copenhagen Opera Festival.
Hun er en erfaren kirkemusikfortolker både som solist i værker af Bach, Vivaldi, Händel, Duruflé og Mozart og har ligeledes i mange år medvirket i baroksolistensemblet Orion.
Hendes arbejde er blevet belønnet med priser som Léonie Sonnings Talentpris ('24), Hanne Lomholdts Operauddannelsesfond ('23) og Kgl. Kammersangerinde Else Brems Rejselegat ('22).
Udover sit arbejde som solist og som del af Vor Frue Kirkes kantori, er Kirsten også kunstnerisk leder af den musikdramatiske platform TonalTeatret.