31/10/2025 0 Kommentarer
JULEHJÆLP FRA VOR FRUE SOGNS MENIGHEDSPLEJE
JULEHJÆLP FRA VOR FRUE SOGNS MENIGHEDSPLEJE
# Aktuelt

JULEHJÆLP FRA VOR FRUE SOGNS MENIGHEDSPLEJE
Hvem kan få hjælp?
Menighedsplejen i Vor Frue Sogn uddeler julehjælp til økonomisk trængte, som er tilknyttet Vor Frue Sogn, herunder Vor Frue Kirke - Københavns Domkirke og sognebåndløsere i sognet. Man kan søge om julehjælp uanset om man er en børnefamilie, enlig eller pensionist. Hvis du er i tvivl om hvilket sogn du tilhører, så kan du finde dit sogn HER.
Hjemløse i København kan også ansøge Vor Frue Sogns Menighedspleje om julehjælp.
Ansøgningsfrist søndag den 30. november 2025 kl. 12 på papir (afleveres i kirken) og kl. 23.59 digitalt! Du kan forvente svar efter 12. december.
Hvordan ansøger man?
Udfyld skemaet digital på domkirken.dk eller på papir for at ansøge om julehjælp fra Menighedsplejen i Vor Frue Sogn. Ansøgningsskemaet på papir kan afhentes i Vor Frue Kirke, Nørregade 8 eller i Domkirkens hus Fiolstræde 4. Papirversionen af skemaet skal afleveres senest søndag den 30. november kl. 12.00.
Julehjælpen gives i form af gavekort på 600 kr. pr voksen og 400 kr. pr hjemmeboende barn til en dagligvarebutik. De der får tildelt julehjælp, skal afhente denne personligt torsdag den 18. december kl 13.30-16.30 fra Skriftestolen (I Københavns Domkirke), Nørregade 8. Medbring det gule sygesikringsbevis eller lignende gyldig legitimation.
Har du brug for julehjælp i 2025, kan du ansøge frem til søndag den 30. november kl. 12 på papir (afleveres i kirken) og kl. 23.59 digitalt! Du kan forvente svar efter 12. december.
Ved spørgsmål kan du henvende dig til sognepræst Steffen Ringgaard Andresen (sta@km.dk / 23 83 80 14).
Ansøgningsskemaet findes HER
Kommentarer