Hjem

ÅBNING AF BELIEF ON SCREEN

ÅBNING AF BELIEF ON SCREEN

ÅBNING AF BELIEF ON SCREEN

Onsdag 23. september 2026, kl. 19:00
Domkirken, Nørregade 8, 1165 København K

Onsdag 23. september kl. 19. Dørene åbner kl 18.30. Fri entré

Fra 23. til 26. september kan du opleve både nye tv-produktioner og gamle filmklassikere i nye klæder ved den europæiske filmfestival "Belief on Screen", der i år afholdes  i København.

Kl. 18.00 Reception for inviterede gæster. (Lukket arrangement)  
Kl. 18.30 Dørene åbnes for offentligheden.
Kl. 19.00 Introduktion ved biskop Peter Skov-Jakobsen og filmvisning

Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen åbner festivalen i Vor Frue Kirke onsdag 23. september, hvor der vil være en særvisning af Carl Th. Dreyers stumfilm ’Jeanne d’Arcs lidelse og død’. Den prisbelønnede filmkomponist Frederikke Hoffmeyer uropfører filmmusik komponeret til netop denne lejlighed.

Filmfestivalens omdrejningspunkt er tro og etik, og festivalen skydes i gang med åbningsarrangementet i Vor Frue Kirke. Her vises Carl Th. Dreyers klassiker Jeanne D’Arcs lidelse og død, der er historien om en religiøs helgeninde, som ofrer livet for sin tro, og herefter bliver en brik i et storpolitisk spil.

Ved sin udgivelse i 1928 stødte Carl Th. Dreyers mesterværk på modstand. Sidenhen er filmen blevet hædret og optaget på adskillige lister over filmhistoriens bedste værker, som f.eks. National Society of Film Critics' Film Heritage Award, og den regnes i dag som et af verdens vigtigste filmværker.

Det er trosredaktør ved DR Christoffer Emil Bruun, der er initiativtager til at få festivalen til Danmark, og ambitionsniveauet er højt, fortæller han:  

”Vi er et europæisk hold, der har arbejdet i flere år på at skabe både spektakulære og tankevækkende oplevelser, og som noget nyt tager vi filmhistorien med på festivalen. At Europa har en fælles forståelse for de dybere lag i vores kultur, virker afgørende netop i de her år. Derfor er vi glade for, at Danmark kan være vært for Belief on Screen denne gang. Jeg glæder mig helt vildt,” fortæller Christoffer Emil Bruun. 

Festivalen er en europæisk branchefestival for tv-programmer og dokumentarfilm om tro og etik, men som noget nyt vil der også være filmklassikere på plakaten.

Belief on Screen har været afholdt hvert tredje år gennem 60 år i forskellige europæiske byer, men det er første gang, den foregår i København.

Ud af 75 indsendte produktioner fra hele Europa er der udvalgt 18 nye produktioner, som bliver vist på festivalen. Derudover vil der blive vist en række filmklassikere, som indledes med et foredrag. Udvalgte produktioner vil blive vist på DR2 og i andre biografer i landet.

Find det øvrige program HER

Det er gratis at deltage, og det kræver ikke billet. Belief on Screen er et samarbejde mellem DR, DFI, EBU og Københavns Stift, Den Katolske Kirke, Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, SIGNIS Europe, WACC Europe. 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed