Apostlen og evangelisten Johannes

Figur

Johannes var den yngste i gruppen af apostle og fremstilles altid ung og skægløs. Han står med skrivetavle og med en ørn ved sine fødder.
Han var søn af Zebedæus og bror til Jakob (den ældre), og de to kaldtes også Tordensønnerne.
 

Historie

I traditionen ses Johannes som ”den som Jesus elskede” og derfor også ham, som Jesus nævner, da han hænger på korset. Til Maria siger Jesus (om Johannes): ”’Kvinde, dér er din søn’, derpå sagde han til disciplen: ’Dér er din mor’”.

Traditionen har tidligere tillagt Johannes at være forfatter til Johannes Evangeliet, Johannes Brevene og Johannes Åbenbaring. Det er dog meget lidt sandsynligt.
I kunsten optræder han enten sammen med de tre andre evangelister: Matthæus, Lukas og Markus eller sammen med apostlene. Som apostel plejer han at stå med en kalk: et bæger hvorfra der snor sig en slange.
I Vor Frue Kirke er Johannes imidlertid karakteriseret ved sit evangelisttegn, en ørn, og han står yderligere med en tavle, parat til at nedskrive sit evangelium.

Det er helt udsædvanligt at afbillede ham i rollen som evangelist, når han står sammen med apostlene, og Thorvaldsen har næppe kunnet se det i andre kirker. Han har sikkert gjort det helt bevidst, for han gør det samme i fremstillingen af Matthæus. Som apostel har Matthæus ofte et regnebræt og en pengepose som sit kendetegn, men som evangelist identificeres han ved at et vinget menneske følger ham, sådan som vi ser det i Vor Frue kirke.

De to evangelier repræsenteret begyndelsen, inkarnationen, og slutningen, opstandelsen, hvilket kan være grund nok til deres fremtrædende placering og usædvanlige ikonografi.

De fire evangelisters symboler er: Johannes’ ørn, Matthæus’ menneske, Markus’ løve og Lukas’ okse. De stammer dels fra Ezekiels vision og dels fra Johannes Åbenbaring, hvor fire himmelvæsner bærer Guds tronstol.
 

Fakta

Der findes en tegnet skitse af figuren på bagsiden af et brev fra 1.4.1821. Skitse i ler 1821.
I 1823 modellede Giuseppe Pacetti en udgave efter Thorvaldsens skitse, der dog blev kasseret, men siden genbrugt som Judas Thaddæus, der også blev kasseret i 1827.
Figuren blev modelleret endeligt af Nicolo Marchetti i 1824.