Hjem

PINSE I VOR FRUE KIRKE

PINSE I VOR FRUE KIRKE

PINSE I VOR FRUE KIRKE

# Aktuelt

PINSE I VOR FRUE KIRKE

Foråret er fyldt med kristne fejringer, og nu står den sidste af forårets højtider, pinsen, for døren. Ordet 'pinse' kommer af græsk, og betyder "halvtredsindstyvende", og pinsen afholdes da også 50 dage efter Kristi død, genopstandelse og himmelfart, til minde om Helligåndens komme. 

I 2025 falder pinsedag søndag den 8. juni. Vor Frue Kirkes røde messehagel bærer selve symbolet for pinsen på brystet: Helligåndens due omgivet af 12 gyldne flammer, der symboliserer de tunger af ild, der ramte Jesu disciple da de sad samlet i bøn i 50 dage efter hans død og genopstandelse. De blev ramt af Helligåndens ild, der ikke fortærede dem, men tværtimod opildnede dem og indgød dem sprog, ånd og mod til at gå ud i alverden og forkynde, hvad Jesus havde fortalt dem. De dannede dermed de første kristne menigheder, hvorfor pinsen kaldes kirkens fødselsdag.

Ved gudstjenesterne året rundt bærer præsterne messehagler over de sorte kjoler. Farverne grøn, gylden og violet bruges på bestemte dage henover året, men kun to gange tages den røde messehagel i brug. Rød er blandt andet ildens, blodets, kærlighedens og Helligåndens farve og den røde messehagel bruges kun i Pinsen og på kirkens eneste martyrdag, Sankt Stefans dag, 2. juledag.

Torsdag 29. maj Kristi himmelfart
Kl. 10 HØJMESSE v/ Johannes Gregers Jensen
Medvirkende: domprovst Johannes Gregers Jensen, Vor Frue Kantori, domorganist: Hanne Kuhlmann

Kl. 17 GUDSTJENESTE v/ Steffen Ringgaard Andresen
Medvirkende: sognepræst: Steffen Ringgaard Andresen, Vor Frue Kantori, domorganist: Hanne Kuhlmann

_____________________________________

Lørdag 7. juni
Kl. 19 PINSEVESPER v/ Stine Munch
Medvirkende: 
Københavns Drengekor, domkantor Carsten Seyer-Hansen, domorganist Hanne Kuhlmann, sognepræst Stine Munch.

_____________________________________

Søndag 8. juni Pinsedag (Transmitteres på DR)
Kl. 10 PINSEDAG HØJMESSE v/ Peter Skov-Jakobsen
Medvirkende: biskop Peter Skov-Jakobsen, Københavns Drengekor, domkantor Carsten Seyer-Hansen, domorganist Hanne Kuhlmann

Kl. 17 GUDSTJENESTE v/ Stine Munch
Medvirkende: sognepræst Stine Munch, Vor Frue Kantori, domorganist: Hanne Kuhlmann

_____________________________________

Mandag 9. juni anden Pinsedag
Kl. 10  Anden PINSEDAG HØJMESSE v/ Johannes Gregers Jensen
Medvirkende: domprovst Johannes Gregers Jensen, Vor Frue Kantori, organist Lindy Rosborg

Kl. 17 GUDSTJENESTE v/ Eva-Maria Schwarz
Medvirkende: sognepræst Eva-Maria Schwarz, Vor Frue Kantori, organist: Lindy Rosborg

_____________________________________

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed