Figur

Apostelen Paulus står med den ene hånd løftet, som om han taler og argumenterer. I det andet holder han et sværd. Det henviser til, at han blev henrettet ved halshugning under kejser Nero i Rom år 64.

Paulus regnes for den første teolog og den, der med sine skrifter, taler og rejser førte kristendommen ud af den jødiske kontekst og ud til hedningene. Han skabte de første kristne menigheder, og dermed lagde han grundstenen til kristendom som verdensreligion.

Historie

Paulus var oprindeligt ikke at finde blandt Jesu disciple, tværtimod var han en kristenforfølger, en ”der fnyste af raseri og truede Herrens disciple med mord", men på sin vej mod Damaskus, for at forfølge og fængsle de kristne, blændedes han af et skinnede lys, og Jesus talte direkte til ham: ”Jeg er Jesus som du forfølger, rejs dig og gå ind til byen, så vil du få at vide hvad du skal gøre”. Efter blindhed, faste og bøn i tre dage, følte Paulus sig kaldet til at forkynde om Frelseren, og han blev døbt og atter seende.

I Biblen kan man læse flere af Paulus’ breve til de første menigheder. Her præsenterer han sig som ”Paulus, apostel, ikke fra mennesker, ikke udsendt af et menneske, men af Jesus Kristus og Gud Fader”. Paulus gennemgik de kristne doktriner (læresætninger), og da han skrev til både jøder og hedninge, er brevene en vigtig kilde til forståelsen af kristendommens tidligste år. På den baggrund er det oplagt, at Paulus allerede i den tidlige kristne kunst indgår i sammenhæng med de øvrige som den 12. apostel eller i tæt sammenhæng med Peter, så de to fremtræder som fyrsteapostle.

Paulus indtræder oftest i apostelrækken i stedet for Mathias.

Fakta

Thorvaldsen modellerede selv en skitse til skulpturen i 1821. Figuren er formodentligt hugget i marmor af Luigi Bienaimé og opstillet i 1838.