DEC
31
Ligesom alt andet er lukket i byen efter kl. 22, har vi valgt at aflyse årets nytårsgudstjeneste i Vor Frue Kirke den 31. december kl. 23.30. Det sker på baggrund af de nye corona-restriktioner for folkekirken for at undgå at bidrage til smittespredning.
Vi beklager mange gange og håber på alles forståelse. Og så har vi en lille god nyhed:
I december optog Danmarks Radio nemlig årets nytårs-midnatsgudstjeneste i Vor Frue Kirke med Københavns Drengekor og biskop Peter Skov-Jakobsen. Gudstjenesten bliver sendt på DR1 nytårsaften efter rådhusklokkerne har ringet det nye år ind.
Vi ønsker dig en glædelig jul og et godt nytår.