Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Granaten i hjertet

Granaten i hjertet


# Udstillinger
Udgivet onsdag d. 29. september 2021, kl. 15:30

Udstilling af billedhugger Laila Westergaard i kirkens forhal

Med udstillingen Granaten i hjertet kredser billedhugger Laila Westergaard om menneskets udvikling fra vi gik i det frodige paradis – omgivet af frugt og længsel, kærlighed og omsorg – til at være forhærdede, måske forstenede og i nogle tilfælde ligefrem ødelæggende for vores næste. 

Er det en sprængfarlig granat, vi bærer i vores hjerte? I den hårde granit formulerer Laila Westergaard både de frodige frugter og det forstenede hjerte.

Udstillingen kan ses frem til den 7. november i Vor Frue Kirkes forhal inden for kirkens normale åbningstid. 

Bemærk: Der kan være lukket for adgang til udstillingen på grund af kirkelige handlinger, f.eks. bryllup eller begravelse. Fri entré.