Udgivet tir d. 28. jul 2020, kl. 15:13
For 200 år siden kom billedhugger Bertel Thorvaldsen til København fra Rom. Besøget kom til at betyde alt for Vor Frue Kirke

Af Susanne Torgard

I disse dage – for 200 år siden – gik Bertel Thorvaldsen rundt i et København, der var under ombygning. Tømrere og murere, tagdækkere og arbejdsmænd, tungtlastede køretøjer, stilladser og opgravninger fyldte i de småkøbenhavnske gader. Dengang, som nu. Thorvaldsen levede ellers sit kunstnerliv i Rom og havde været svær at få lokket hjem til København, men nu var han her, og besøget skulle komme til at betyde alt for Vor Frue Kirke.

Efter flere brande og bombardementet i 1807 skulle Københavns Slot og flere kirker genopbygges. Arkitekt C.F. Hansen var manden, der blev kaldt hjem til opgaven, og han benyttede lejligheden til også at modernisere byens plan ved at åbne middelalderbyen og skabe pladser og byrum for en ny, gryende samfundsorden. 

LÆS OGSÅ: Man drages

Genopbygningen af Vor Frue Kirke faldt naturligt ind i hele entreprisen. Kong Frederik den 6. godkendte tegningerne til kirken i marts 1811, og han lagde grundstenen ved alteret den 1. november 1817. Men endnu var der ingen afgørelse om kirkens udsmykning eller dekoration. Af det gamle inventar var der intet tilbage. Alter og prædikestol var brændt, og de store mindetavler af marmor var knuste. Kirkens klokker var blevet sendt til omstøbning, og hvad der stadig måtte være brugbart, blev solgt. Det var en helt ny begyndelse, en helt ny kirke. Godt nok på de gamle fundamenter, men helt ny.

C.F. Hansen havde tidligere spurgt billedhuggeren Bertel Thorvaldsen om at løse en del af udsmykningsopgaverne til slottet og til råd- og domhuset, og i 1815 kommer de første forespørgsler angående udsmykningen af kirken. Siden 1797 boede og arbejdede Bertel Thorvaldsen i Rom, og C.F. Hansen spurgte ham på baggrund af Thorvaldsens ry og rygte – så at sige – for man kunne kun se meget få af hans arbejder her i København: 

Her var nogle værker fra akademitiden og enkelte relieffer, der var sendt hjem til bedømmelse med henblik på fortsatte stipendier. For ikke at glemme den døbefont, der under stor opmærksomhed blev udstillet i København i foråret 1815 på sin vej fra Italien til Brahetrolleborg på Fyn. De skulpturer og relieffer Thorvaldsen og hans romerske værksted skabte, var på bestilling fra Europas rige fyrster. 

Det var ikke let at lokke Thorvaldsen til København, selv ikke med udsigten til de mange opgaver. Der er en ivrig brevveksling mellem København og Rom. Flere breve med insisterende vendinger og kraftige opfordringer. 

Maleren J.L. Lund brugte byens nye arkitektoniske værker, der er tænkt så ædelt og skønt, som gode argumenter, og Thorvaldsens nære ven, arkæologen P.O. Brøndsted, både lokkede og opfordrede: 

Thorvaldsen bør komme hjem, folk vil klappe og bære ham på deres hænder, opgaverne til slottet og kirke er værdige genstande for hans kunst, der er værelse og værksted på akademiet etc. – kom dog hjem!

Endelig i juli 1819 begyndte Thorvaldsen sin rejse til København. Han ankom 3. oktober og havde hurtigt de første møder med den kommission, der var blevet nedsat for at styre genopbygningen af slottet og slotskirken, og den 9. november modtog Thorvaldsen dette brev: 

For Undertegnede, til hvem Hans Majestet, Kongen, har anbetroet Bestyrelsen af Frue-Kirkes Gien-Opbyggelse, har det aldtid været og er et ivrigt Ønske: at maatte see denne fra sin Aske opreiste Rigets, som Stadens Hovedkirke, prydet med Kunstarbeide fra Hr. Professorens Mesterhaand, efter Deres eget Valg.

Det er med den største Høiagtelse for Deres Kunstner-Værd, og med den meest grundede Tillid til Deres Følelser for Fædrenelandet, og for hvad samme kan være til Gavn og Hæder, at vi herved yttre Dem dette vort Ønske.

Vi give os den Friehed at tilføie: at dersom det maatte behage Hr. Professoren at beære os med en Samtale desangaaende i et af vore Commissions-Møder, kan samme blive bestemt til hvilken Eftermiddag i denne eller i næste Uge, som maatte være Dem beleiligst.

Det bemærkelsesværdige er sætningen ”prydet med Kunstarbeide fra Hr. Professorens Mesterhaand, efter Deres eget Valg.” Eget valg? Det er endnu ikke lykkedes at finde ud af, hvem der lavede det endelige program til kirkens udsmykning og grunden til den vage formulering kan skyldes, at alle vidste, at billedhuggeren H.E. Freund allerede havde fået opgaven med at skabe 12 apostle til kirken. Et arbejde han allerede var i gang med.

”Thorvaldsen glæder alle ved sin blotte tilstedeværelse og han er begyndt på et bas-relief til Frue kirke med Jesu dåb,” skrev Vor Frue kirkes præst J.P. Mynster den 6. december 1819. Her ses det færdige relief. Foto: Jakob Faurvig

Der måtte findes en ordning! I løbet af januar 1820 kom det vist til enighed om værkerne til Vor Frue Kirke. I alle tilfælde klagede Thorvaldsen sin nød til prins Christian over det store arbejdspres, men glædede sig også over aftalen om, at arbejdet kunne ske i Rom under Thorvaldsens opsyn. Han må dog have kastet sig over opgaven, for allerede den 6. december 1819 skrev Vor Frue Kirkes præst J.P. Mynster til Brøndsted i Rom, at ”Thorvaldsen glæder alle ved sin blotte tilstedeværelse og han er begyndt på et bas-relief til Frue kirke med Jesu dåb”. 

Da Thorvaldsen i august 1820 rejste tilbage mod Rom, var det med aftalen i lommen. En aftale, der kom til betyde alt for Vor Frue Kirke de næste 200 år. En aftale der var en ny begyndelse, som C.F. Hansen skrev: en kirke der rejste sig af asken.

Kirken kan således fejre 200-året for de lykkelige beslutninger, der sikrede, at Vor Frue kirke blev et enestående homogent monument, forenet i arkitektens og billedhuggerens drøm om klassisk renhed.

LÆS OGSÅ: Opstandelse

I 2020 fejres 250-året for Bertel Thorvaldsens fødsel med udstillinger og bogudgivelser, både her i Danmark og i udlandet. I Vor Frue Kirke bliver 250 året markeret med artikler i kirkemagasinet og med en udstilling i kirkens museum om udsmykningens program.

Susanne Torgard er kirke- og kulturmedarbejder i Vor Frue Kirke - Københavns Domkirke. Artiklen er bragt første gang i kirkemagasinet 'Domkirken' (december-februar 2020-udgaven)

Kategorier Gamle nyheder