Udgivet ons d. 1. maj 2019, kl. 12:45

Udgivet 15. maj 2019

I februar 2019 fyldte biskop Peter Skov-Jakobsen 60 år, og det nye portræt, der er malet i den anledning, blev afsløret den 24. februar 2019. 

Portrættet skal traditionen tro hænge i Københavns Domkirke, når biskoppen engang går på pension, men nu har kirkens gæster chancen for at se portrættet helt tæt på i den nye udstilling 'Biskoppens portræt', der er åben frem til d. 21. december 2019.

”Med udstillingen ønsker vi at give alle mulighed for at se det nye maleri, og vil samtidig gerne fortælle historien om kirkens øvrige malerier af provster og biskopper,” siger kirke- og kulturmedarbejder, Susanne Torgard, der står bag udstillingen i Domkirkens Museum. 

LÆS OGSÅ: Nyt portræt viser mennesket Peter Skov-Jakobsen

I udstillingen kan man, ud over det nye portræt af biskop Peter Skov-Jakobsen, også se de nye, malede portrætter af biskop Lise-Lotte Rebel, biskop Tine Lindhardt, biskop Peter Fischer-Møller og domprovst Anders Gadegaard.

Nedenfor kan du lytte til kunster Frantz Nicolaus og biskop Peter Skov-Jakobsen, der i en lille podcast-serie "Biskoppens portræt" reflekterer over det nye portræt, malerteknik og historierne, der gemmer sig bag maleriet. Kan også lyttes til som podcast på iTunes. Søg på "Biskoppens portræt".


Udstillingen er åben frem til den 21. december 2019. 

Åbningstider: 
Mandag-torsdag kl. 11-16.
Fredag og søndag kl. 12-16.
Gratis adgang. Bemærk: Der kan være lukket under kirkelige handlinger. 

Addresse: 
Museet i Vor Frue Kirke – Københavns Domkirke
Nørregade 8
1165 København K

Billeder fra åbningen af udstillingen tirsdag d. 15. maj 2019: 


Anne Dorte Schwarz-Nielsen, menighedsrådsformand i Vor Frue Kirke, byder velkommen. Foto: EF. 


Susanne Torgard, kirke- og kulturmedarbejder i Vor Frue Kirke, præsenterer den nye udstilling. Foto: Henrik Dons Christensen


Kunstner Frantz Nicolaus, der har malet det nye portræt at biskop Peter Skov-Jakobsen. Foto: Henrik Dons Christensen


Biskop Peter Skov-Jakobsen og portræt. Foto: Henrik Dons Christensen


Foto: Henrik Dons Christensen


Foto: EF. 


Foto: EF. 


Kunstner Lars Physant fortæller om sit portræt af biskop Tine Lindhardt, der kan ses på den nye udstilling "Biskoppens portræt". Foto: EF. 


Sognepræst i Vor Frue Kirke, Steffen Ringgaard Andresen, og Lise-Lotte Rebel, biskop over Helsingør Stift. Foto: EF


Mikael Melbyes portræt af biskop Lise-Lotte Rebel. Foto: EF.


På billedet ses portrættet af biskop Tine Lindhardt (til venstre) og portrættet af domprovst Anders Gadegaard (til højre). Foto: EF. 


På udstillingen 'Biskoppens portræt' kan du lytte til kunstner Frantz Nikolaus og biskop Peter Skov-Jakobsen, der fortæller om det nye portræt. Foto: EF.
 



Portrættet af biskop Peter Skov-Jakobsen er malet af kunstneren Frantz Nicolaus.

Kategorier Aktuelt