Der ligger gode historier gemt i de sort/hvide, kvadratiske QR koder eller 2D-stregkoder. Med nye smartphones, der har netadgang, er vejen til Thorvaldsens figurer og kirkens historie nu lidt sjovere.
På Apostlene, ved Kristus, Dåbens Engel og mange andre steder i kirken er der sat klistermærker med små kvadratiske, sort/hvide QR koder. Via dem kan du f.eks. hente oplysninger om, hvorfor Bartholomæus står med en kniv, eller hvem der har malet Erik Norman Svendsen.
Det kræver dog, at du har en smartphone, der kan gå på nettet. Du skal bruge et af de mange scannerprogrammer, der kan hentes på nettet via f.eks. www.beetagg.com eller www.scanlife.com. Du kan også sende en sms med teksten ’scan’ til 1220 for at hente programmet.
Vi er også interesserede i at høre, hvad du gerne vil vide eller hvilken vinkel på kirken du savner.
Skriv gerne på vores Facebook side: http://www.facebook.com/koebenhavns... eller til projektleder og sognemedhjælper Susanne Torgard på: susanne@domkirken.dk

Vor Frue Kirke
Nørregade 8
1165 København K
Tlf 33 15 10 78
Åbningstid 8.00 - 17.00
Kirken er lukket for turistbesøg under gudstjenester og lign.
Kirkekontor
Pilestræde 67
1112 København K
Tlf 33 37 65 40.
kontor@domkirken.dk 
Mandag-fredag 10-13
Torsdag 10-18
Lørdag efter aftale