Det er menighedsrådets ønske at styrke formidlingen af både kirkens betydning i danske kirkeliv og af kirkens historie, dens arkitektur og udsmykning. Allerede C.F. Hansen planlagde i sin genopbygning af kirken, efter bombardementet i 1807, at der skulle være et ’pantheon - en mindesal for rigets berømte mænd’, men først med restaureringen i 1977 blev det til et egentligt udstillingsrum. Det ligger oppe i kirkens korrunding, på højde med 2 pulpitur og med en vidunderlige udsigt over Fiolstræde, mod Metropolitanskolen. Hidtil er kirkens historie blevet formidlet, helt fladt og meget lidt levende, kun via plancher og tegninger og med dansk tekst.
Vi vil i fremtiden gerne formidle historien med mere moderne teknikker, der dels kan give plads til flere gode fortællinger og dels tale til museets gæster i et mere tidssvarende form.
At opbygge museet ligger ikke indenfor kirkens almindelige budget og derfor søger vi økonomisk støtte fra forskellige fonde. Det er en stor glæde, at vi har fået et første tilsagn fra Knud Højgaards Fond.
Projektbeskrivelsen gør mere fyldestgørende rede for visionerne.
Man er altid velkommen til at kontakte projektets leder, sognemedhjælper Susanne Torgard, susanne@domkirken.dk
